Bådtur til Hangzhou


(Klik på billederne hvis du vil se dem i stort format)

Min far havde fået en god ide - nemlig en sejltur ned af Den Store Kanal eller Kejserkanalen (Da Yunhe), som strækker sig helt fra Beijing i nord til Hangzhou i syd, en strækning på 1800 km! Den blev påbegyndt for mere end 2.500 år siden og forbandt det kornfattige nordkina med det langt mere frugtbare sydkina. Ligesom den kinesiske mur blev Da Yunhe stykket sammen af mindre stykker. For de nysgerrige er der mere om Den Store Kanal på siden "Facts om Suzhou". Vores tur går fra Suzhou til Hangzhou og er på godt 100 km.

Vi fik igen en sjov oplevelse ved at købe billetter til denne tur. Med biblen (Lonely Planet) i hånden gik Morfar Palle og jeg en dejlig tur langs den sydlige del af kanalen rundt om Suzhou city. Det skulle vise sig, at vi kom på en mindre opdagelsestur bare for at finde billetkontoret. Vi kunne ikke finde det, selvom vi nøje fulgte beskrivelsen i biblen. Der er desuden bygget en ny stor venteterminal til kanalbåde, langtursbåde og busser nede på havnen, men den var ganske tom for mennesker, da vi stak snuden indenfor, og så måtte vi jo ud på jagt efter en kineser, som havde et par engelske gloser i bagagen.

Vi henvendte os i fem forskellige butikker for at finde en sådan skabning, men uden held. I en boghandel, Foreign Language Bookstore var der underligt nok ingen, som kunne engelsk, men i stedet fandt vi en ung fyr i en kinesisk boghandel lige ved siden af. Det endte med, at vi fik en seddel, hvor der på kinesisk stod, at vi ønskede at købe billetter til båden fra Suzhou til Hangzhou samt en nogenlunde beskrivelse af, hvor vi kunne finde billetkontoret.

Efter en lille taxatur stod vi igen og kiggede efter vores nye destination, og som vi før har oplevet, henvendte en ung kinesisk fyr sig til os og spurgte, om kan kunne være til nogen hjælp, ja vi fik endda hans visitkort. Han var så flink, at følge os de sidste 100 meter hen til billetkontoret og op på 2. sal, hvor vi kunne købe billetterne. Vi havde efterhånden brugt mindst to timer på denne research så vi var meget lettede, fordi vi følte os sikre på, at vores mission nu var udført - kun for at få at vide, at man max kan købe billetter 3 dage før afrejse og dette var fjerdedagen! Surt show!

Næste dag kom vi forbi med Steen som chauffør, men da var billetkontoret lukket 15 minutter forinden. Da vi kom tilbage om mandagen, var billetterne udsolgt, men vi kunne komme af sted en dag senere - og det var da helt OK, fordi vi havde ingen stram tidsplan, som vi skulle følge.

Nå, men vi kom altså ud at sejle en dag senere en planlagt. Turen startede om aftenen kl. 17.30 med ankomst næste morgen kl. 7.30. Inden det blev for mørkt, havde vi derfor et par timer på båden, til at betragte det leben, der er på kanalen af uendeligt mange sejlende pramme fyldt til randen (bogstaveligt talt) med sten, mursten, kul, singels, jord m.v. Prammene er rammen for en familie og er dens bolig. Der er både hund eller kat, et barn, mor og far, måske bedsteforældre. Haven står i krukker på dækket ved siden af vasketøjet. Konen står som regel i stævnen med sit røde flag for at signalere til styrbord eller bagbord, hvis ikke hun gør rent, vasker tøj, laver mad eller passer barn.

Prammen drives frem af 3 til 5 larmende totaktsmotorer, som spytter olie og andet snavs i kanalen. Nogle få har indenbordsmotor og larmer ikke nær så meget. Ofte ser vi op til tyve pramme som er surret sammen og bliver trukket af en slæbepram, vel sagtens for at undgå at disse pramme, ligger og blokerer for hinanden, ligesom bilerne gør i trafikken.

Vores kahyt er deluxe modellen (i kinesisk målestok) med to køjepladser. Sengetøjet er rent, og Morten glæder sig mindst ligeså meget som os til den lange sejltur. Morfar Palle er væk i to minutter og kommer smilende tilbage med to store øller, og turen kan begynde! Turbåden består hovedsageligt af sovepladser i to etager, den øverste til små kahytter med hhv. 2 og 4 køjepladser samt køkken og spiseområde agterud. Nederst sovesal med køjesenge samt motorrum. Imellem spiseområde og kahytter findes fire håndvaske og to toiletter, selvfølgelig i kinesisk stil og således derefter.

I den ene side står der en stor stålbeholder til kogende vand som bruges til at fylde på de grønne teblade. Kineserne drikker grøn te i rå mængder, og går således ofte med hver deres lille drikkedunk i hånden. Der er sådanne beholdere overalt i Kina med kogende varmt vand, og man kan så fylde sin egen beholder op jævnligt. Hvis beholderen er gennemsigtig, kan man se den grønne te ligge og fylde 4-5 centimeter op fra bunden, der er oftest plads til 4-5 dl.

Vi var to passagerbåde som blev surret sammen lige inden afsejling. Vores kahyt lå i stævnen, så vi var den bagerste båd, kunne vi se direkte ind i køkkenet på den forreste båd. Mens vi nød hver vores pilsner, kunne vi se flammerne fra wokken og dufte stegeosen. Kokken og hans hjælper var allerede i fuld gang med at lave aftensmad, så snart turbådene havde kastet fortøjningen. Så snart en skraldepose var fyldt op, blev den kastet over bord og ligeså med flasker. Morfar Palle og jeg så hovedrystende til. Morten var i hopla og rendte rundt og lavede grimasser til de andre passagerer, hvis han altså ikke spiste kiks eller læste i "biblen" i sin køje, som han senere skulle dele med mig.

Vi havde egentlig aftalt, at vi ikke ville spise aftensmad på båden, med tanke på det indtryk vi havde fået af køkkenet og toilettet. Men da bådkonduktøren kom rundt med et menu-hæfte, blev vi alligevel lidt sultne, og forsøgte os med svinespareribs i sursød sovs med ris. Det viste sig, at være en god beslutning, fordi vi alle tre nød måltidet med stor spiselyst. Vi får heldigvis næsten altid udleveret en porcelænsske sammen med et sæt pinde, og det er Morfar Palle yderst taknemmelig for. Han er ikke rigtig blevet dus med pindene endnu, selvom han prøver ihærdigt.

Det blev mørkt mens vi sad og spiste, og vi kunne ikke længere se de hundredvis af pramme, men vi kunne somme tider mærke dem, ved et lille bump i siden. Somme tider måtte turbådene skubbe en pram væk, idet den lå midt i det hele, ude af stand til selv at kunne flytte sig i tide.

Vi var åbenbart de sidste som spiste, og køkkenchefen begyndte at lave regnskab oven turens indtægter. Til dette formål brugte han en kugleramme. Desværre blev mit foto af manden med kuglerammen ikke til noget! Da personalet selv var færdig med at spise, blev musikanlægget og fjernsynet tændt, og der blev gjort klar til karaoke. Et midaldrende ægtepar varmede hurtigt op, og underholdte selskabet med indtil flere sange. Snart ledte karaokebestyreren efter sange på engelsk, som vi skulle kunne synge, men så skulle Morten i seng! Da vi en time senere kom tilbage ved halvtitiden, var spisekahytten tom.

Med lyden af motorerne fra vor egen turbåd samt fra slæbebådene, kunne vi gå til køjs.

Næste morgen kunne vi følge morgen gymnastikken langs flodbredden. Kineserne laver mange små parker, hvor der er stillet forskellige redskaber op, som kan bruges i forbindelse med morgengymnastikken. Der var livlig aktivitet at skue, både morgengymnastik men også powerwalk og Tai Chi.

Næste morgen klokken 07.30 lagde båden til kaj i Hangzhou. Vejret var pragtfuldt, og vi skulle finde et sted, hvor vi kunne få noget morgenmad og ikke mindst en kop kaffe samt et ordentligt og rent toiletbesøg, inden vi skulle på dagens travetur. Det eneste vi kunne finde, og som var åbent, blev en tur på De Gyldne Måger (McDonalds).

Byen Hangzhou har over 6 mill. indbyggere og blev i det 13. århundrede besøgt af Marco Polo, som var særdeles begejstret, bl.a. på grund af søen Xi Hu der ligger i byen (Xi Hu = West Lake) og dens omgivelser. Vi satte kurs direkte mod søen, og det meste af dagen udforskede vi området omkring søen, hvor vi blandt andet besøgte en mindre pagode i det kuperede landskab nord for søen. På billederne kan man se udsigten til skyskraberne i downtown Hangzhou.

Vi spiste frokost ved en lille restaurant ved søen, og bagefter sejlede vi rundt på søen og besøgte nogle af de små øer, hvor man kunne gå i land og besøge små templer, turistbutikker og se mange karper i en de små søer på øen. Der er to måder at sejle på søen, enten med en lille robåd eller med de større motoriserede passagerbåde. Vi valgte straks en af de små hyggelige robåde, men da vi var kommet 50 meter ud på søen, trak han stoftaget ned og stak os i stedet små paraplyer som solskærme mod den bagende sol. Det blev rigtig hedt, og vi bad om at komme ind igen - han blev vist lidt tosset på os! Vi sejlede i stedet rundt med en af de andre turistbåde.

Vi ville også gerne se lidt af den ældre bydel og fandt via bogen en gade, som var blevet kraftigt renoveret, men bevaret i gammel stil. Det var dog svært at nyde de gamle bygninger, for alle turistbutikkerne. Så var tiden gået, og vi skulle hen til den nye togstation, idet vi skulle med toget hjem til Suzhou igen. På vejen kørte vi gennem noget af det gamle og forfaldne Hangzhou.

På togstationen var der folk i hobetal, som lå og sov udenfor stationen, og inde på selve stationen var der sort af mennesker. Alt stod på kinesisk, og der var fem rulletrapper side om side op til etagen over os og almindelige trapper til etagen nedenunder. Heldigvis havde vi købt billetter i Suzhou, så vi fulgte mængden og rullede op af trappen. Der var boder overalt, hvor man kunne købe spise og drikke samt elektriske hunde og biler og meget andet. Billetterne var faktisk udformet, så selv vi kunne finde den rigtige ventesal, hvor der oftest sad 4-500 mennesker og ventede på toget. Der var en kode fx KA34, og dette tal kunne vi nemt se på de store skilte fyldt med kinesiske tegn. Hver ventesal var udstyret med en tavle, hvor man kunne få opladet sin telefon, så man ikke risikerer at løbe tør midt på togrejsen. Dette var tydeligvis den nye togstation, større end hovedbanegården og moderne på mange punkter.

Togturen til Suzhou tog tre timer og gik som en leg. Efter en lille taxatur var vi hjemme kl. 22.20.