Turen til muren


Klik på billederne hvis du vil se dem i stort format)

Wan, der er det kinesiske tegn for 10.000, betyder også "uendelig stor". Således er Wanli Changcheng det kinesiske navn for Den Kinesiske Mur. Den har nu stået over 2000 år.

Der er flere steder, hvorfra der er adgang til en spadseretur på Den Kinesiske Mur - vi valgte en af de mindre turistede adgange ved Mutianyu ca. 90 km nordøst for Beijing. Selve turen derud var lidt speciel, idet Nette og jeg aldrig før havde prøvet at købe billet et sted, hvor ALT står på kinesisk og engelsk er en by i Rusland. Løsningen er selvfølgelig rejsebogen Lonely Planet, som beskriver både nummeret på bussen, no. 916, og prisen! Nu skulle vi bare finde busstationen og have bekræftet, at det var den rigtige bus, vi havde valgt. Steen, som jo er en gammel rotte i at rejse rundt i Kina forsøgte at sige navnet på byen Mutianyu, men det hjalp ikke specielt meget, idet billetdamen som det viste sig kørte med bussen, kiggede på os med et uforstående blik. Som så ofte før kom en venlig kineser, som kunne en smule engelsk os til undsætning - aahh sagde damen og gentog navnet Mutianyu, nøjagtig som Steen havde sagt det (i vore ører !), og fem minutter efter var vi på vej med den lokale bus. Efter en god halv times kørsel brød motoren sammen (!) og vi måtte ud og vente på næste bus. Den kom dog hurtigt - og så var vi på vej igen.

Bussen kørte ikke helt til Mutianyu men gennem en by tæt derved. Herfra kunne vi ifølge Lonely Planet tage en minibus det sidste stykke. Ti minutter før vi skulle af, stod en lille dame på bussen som henvendte sig til os, fordi vi jo ganske rigtigt lignede nogle, som skulle ud at se muren. Mens hun på kinesisk, iblandet nogle få engelske gloser, forsøgte at tilbyde os at køre os de sidste 30 km ud til den kinesiske mur, blev hun skældt ud af buschaufføren. Vi var nok lidt for naive og troede, at han ville skåne os for at blive shanghajet, men i stedet viste det sig, at han selv havde sin egen lille kontakt, idet han så snart han havde stoppet bussen, pegede på en privatbil. Pludselig stod vi med to køremuligheder: damen hvis mand var fulgt efter bussen og nu holdt i en lille minibus og "taxaen". Vi udnyttede naturligvis chancen og kom for halv pris med den lille dame.

Ved indgangen til Mutianyu var der selvfølgelig en masse små boder, hvor man kan få det fineste skrammel - men også nogle få gode ting. Damen spurgte os hvor længe vi ville være væk, men vi sagde, at det vidste vi ikke. De skulle i hvert fald ikke vente på os. Inden vi startede fik vi en omgang beefnoodles til rigtig turistpris hvorefter vi påbegyndte opturen med stor spænding, i hvert fald os som ikke havde set muren før. Morten lavede en aftale med sin far, der lovede at købe en "I climbed the wall" T-shirt, hvis han gik hele vejen op af alle trapperne og hele vejen ned igen. Der var anlagt en smuk trappe i skarpkantet lys grå granit og turen op til den kinesiske mur tog vel omtrent 20 minutter.

Det var som ventet en fabelagtig oplevelse, at se muren sno sig i dette kuperede landskab så langt øjet rækker og endnu mere ufatteligt er det, at der er 5000 kilometer eller mere af dette imponerende bygningsværk! Vi var særdeles heldige, idet der ingen var på muren dette sted denne dag, lige bortset fra et par busfulde turister i samme jakker.

De gik sammen i flok og var derfor hurtig forbi os. Som det ses på nogle af billederne har kineserne, som elsker at dekorere alt, "udsmykket" dele af muren med balloner, flag, lamper og lignende. Vi vandrede rundt et par timer. Desværre fik vi ikke gået helt ud til det sted, hvor muren ikke er restaureret, men den skrappe iagttager vil på billederne kunne se skellet mellem uberørt og restaureret.

Morten klarede flot hele turen op og hele turen ned igen - og skulle selvfølgelig have sin T-shirt af Steen, da vi kom ned. Vi fik efter en del sejtrukket prutteri en pæn rød model - og gudhjælpemig om der ikke står Danish Design omme på rygmærket! Da vi kom ned stod damen sørme og ventede på os. Vi forsøgte at få hende til at køre os helt tilbage til Beijing, men uden held, så vi måtte med den lokale bus hjem igen! Som i kan se var det en udmattende tur for Morten!